Danske Cykelhandlere
Et trygt sted at handle
Om Danske Cykelhandlere
Danske Cykelhandlere er en brancheorganisation, der har ca. 300 cykel – og knallertforretninger som medlemmer. Brancheorganisationen er over 100 år gammel og hed tidligere Cykelhandlernes Centralforening. Foreningen servicerer sine medlemmer gennem informationer i form af nyhedsbreve og udgivelsen af CYKELbranchen, fagblad for cykel- og knallertbranchen i Danmark. Samtidig rådgiver foreningen i bl.a. juridiske og branchemæssige spørgsmål.
Danske Cykelhandlere mener
Det hele var mere overskueligt i de gode, gamle dage. Dengang var det til at finde ud af; der var cykler, og der var knallerter. Det billede ser noget mere broget ud i dag, og noget er godt, og noget er ikke godt. Generelt er det positivt, at der kommer flere typer af køretøjer. Forbrugerne får mere at vælge imellem, og som branche får vi flere strenge at spille på i forhold til salg og service. Så simpelt er det bare ikke, idet der hersker en vis usikkerhed om, hvad der kommer til at ske med alle ”de nye køretøjer”, og hvordan de er reguleret. Elcyklerne har vi godt styr på, så ingen problemer dér. Jamen, hvor er det så, at det gør ondt? Jo, først kom der en forsøgsordning med speed pedeleces, som ingen endnu ved, hvornår udløber eller bliver gjort permanent.