Figurskåret skilte
Figurskårne skilte er en alsidig og stilfuld løsning til både indendørs og udendørs brug. Skiltene kan bruges som facadeskilte eller dørskilte, hvor de skaber opmærksomhed og bidrager til et professionelt udtryk. Med mulighed for at vælge mellem forskellige materialer og tykkelser, kan du skabe et unikt skilt, der passer til dine behov.
Formater: Tilpasset form og farvevalg
Tykkelse: Fås i forskellige tykkelser
Anvendelse: Velegnet til indendørs og udendørs brug
Montering: Enkel montering med skabelon
Indhent uforpligtende tilbud
Jo mere detaljeret du beskriver din opgave, desto nemmere er det for os at give dig et præcist og konkurrencedygtigt tilbud.
Tænk gerne på format, antal, materialer og leveringstid – så er vi allerede godt på vej.
Mere information om figurskårne skilte og 3D-logoer
Et fleksibelt produkt
Figurskårne skilte og 3D-logoer er perfekte som fx facadeskilt og leveres med fuldt farvetryk på forsiden. Du vælger selv mellem 4 mm akryl eller 5, 10 eller 19 mm PVC. Jo tykkere pladerne er, jo tydeligere er 3D-effekten.
Monteringsløsninger
Det er ikke svært at sætte et 3D-logo eller figurskåret dørskilt op. Vi medsender en skabelon i papir, som du kan klistre på væggen med tape, og derefter bore hullerne direkte igennem skabelonen. Skal dit skilt blot sættes op med dobbeltsidet tape, kan du også bare tegne nogle mærker på væggen med en blyant. Uanset hvad, er det ikke svært – det kræver bare, at man arbejder præcist og omhyggeligt. Du kan tilvælge en monteringsløsning til dit dørskilt (bemærk, at mulighederne afhænger af tykkelsen på dit dørskilt), eller selv finde de passende materialer i dit lokale byggemarkedet.
Du kan vælge en af disse monterings-løsninger:
- Nedfræset gevindbøsning (store bogstaver og kun i 19 mm PVC)
- 3M Dual Lock + Ø11 mm afstandsstykker (mellem bogstaver)
- Dobbeltklæbende 3M tape til plane glatte overflader (små bogstaver)
Dit 3D-logo eller figurskårne skilt kan bruges både indendørs og udendørs – her kan du læse mere om holdbarheden. Holdbarheden af dit 3D-logo skilt afhænger af placeringen og vejrforholdene. Et sted direkte på facaden, hvor dørskiltet er udsat for vind, regn og sol, kan farven begynde at falme efter ca. 3 år. Selve materialet er dog utrolig holdbart, og kan godt leve i op til 10 år uden at gå i stykker. Det samme gælder, hvis skiltet er placeret indendørs, eller et godt beskyttet sted, f.eks. under et fortag. Bemærk, at vi ikke anbefaler dobbeltsidet tape til udendørsbrug.
Andre muligheder
Til indendørsbrug er et nemmere alternativ wallstickers eller figurskåret folie. Vil du forskønne dine lokaler og samtidig forbedre lydmiljøet, er akustiklærreder en elegant løsning. Få trykt dine egne motiver eller vælg klassiske kunstværker, der passer til din virksomheds stil og identitet.
3D-logoer og figurskårne skilte der ikke er til at overse
Et godt logo er et af de vigtigste værktøjer for enhver virksomhed. Det er det første, kunderne ser, og det kan være med til at skabe et førstehåndsindtryk, der varer ved. Et 3D-logo er en fantastisk måde at skabe et unikt og iøjnefaldende logo på. De skaber nemlig en følelse af dybde og dimension, som kan være meget engagerende og som også er mindeværdigt. Afhængigt af din virksomheds brandværdier, kan de bruges til at skabe en følelse af luksus, elegance, eventyr eller noget helt fjerde.
Hos Lasertryk lægger vi stor vægt på kvalitet, når vi producerer 3D-logoer. Vi bruger kun de bedste materialer og teknologier, og vi har dygtige medarbejdere med mange års erfaring.
Vores 3D-logoer er således lavet af højkvalitets-materialer, der er holdbare og modstandsdygtige overfor både vind og vejr. Det betyder, at du både kan finde indendørs og udendørs skilte med logo, som kan være med til at give et mindeværdigt indtryk af din virksomhed og styrke brand-kendskabet.

